Bære­dyg­tig­hed er langt mere end bare mil­jø og ener­gi


 

Om BDB-Metoden

– Byggebranchens åbne standard

BDB-Metoden ska­ber vær­di for alle aktø­rer i en byg­ge­sag ved at kon­kre­ti­se­re, udvik­le og fast­hol­de byg­her­rens bære­dyg­tig­heds­vi­sion. Meto­den struk­tu­re­rer bære­dyg­tig­heds­rå­d­giv­nin­gen i en design­pro­ces, der inte­gre­rer fase­mo­del­len, og som gør det muligt at kva­li­fi­ce­re og doku­men­te­re byg­ge­ri­ets bære­dyg­tig­hed gen­nem hele pro­ces­sen.

Meto­den sik­rer en vel­struk­tu­re­ret pro­ces, som over­hol­der bran­chens krav, og som gør det muligt for byg­her­ren at arbej­de kon­kret med bære­dyg­tig­hed i byg­ge­ri­et. Sam­ti­digt sik­res en løben­de kon­trol imel­lem ram­me­vil­kår, ambi­tio­ner og pro­jekt i for­hold til bære­dyg­tig­hed.

BDB-Metoden sik­rer også en grund­læg­gen­de åben­hed i arbej­det med bære­dyg­tig­hed — den er en åben stan­dard. Vi sam­ar­bej­der såle­des med bran­chen bredt om at udvik­le og til­by­de en gra­tis basis­softwa­re – bl.a. med GBC, FRI og DANSKE ARK. Sam­ar­bej­det rum­mer også til­bud om under­vis­ning.

BDB-Metoden:
• Deler pro­ces­sen og meto­den for bære­dyg­tigt design med hele bran­chen.
• Er åben over for alle cer­ti­fi­ce­rings­ord­nin­ger – som DGNB, LEED, BREEAM.
• Er åben over for bran­chens digi­ta­le værk­tø­jer – med tiden også for BIM, energi- og inde­kli­mapro­gram­mer, kal­ku­la­tions­værk­tø­jer mv.

Avanceret styringsværktøj

BDB-Metoden rum­mer et avan­ce­ret styrings- og ledel­ses­værk­tøj, der på en gang bru­ges til:

 

Dokumentation

Beregning

Beslutning

Kommunikation

For hver fase i byg­ge­ri­et – regi­stre­ring, mål­sæt­ning, pro­gram­for­slag og pro­jekt – giver BDB-Metoden byg­her­ren og andre inter­es­sen­ter et opda­te­ret og ret­vi­sen­de bil­le­de af byg­ge­ri­ets bære­dyg­tig­hed. Det fær­di­ge doku­men­ta­tions­ma­te­ri­a­le kan dan­ne grund­lag for en bære­dyg­tig idrift­sæt­tel­se, drift og ved­li­ge­hol­del­se – samt afskaf­fel­se af byg­ge­ri­et.

Doku­men­ta­tions­ma­te­ri­a­let kan bru­ges til cer­ti­fi­ce­ring af byg­ge­ri­et efter alle kend­te cer­ti­fi­ce­rings­ord­nin­ger.

 

Ti koncepter og en modulær skaleret struktur

BDB-Metodens værk­tø­jer består af
1) En modu­lær ska­le­ret struk­tur, som omfat­ter ethvert fysisk ele­ment i et byg­ge­ri
2) Ti kon­cep­ter, der udgør meto­dens grund­ele­men­ter.

Modu­lær ska­le­ret struk­tur
Den modu­lære ned­bryd­nings­struk­tur bru­ges til at fast­lægge desig­net og til at bereg­ne, udvæl­ge og doku­men­tere byg­ge­ri­ets bære­dyg­tig­hed.

Den modu­læ­re ned­bryd­nings­struk­tur er orga­ni­se­ret i et hie­rar­kisk system i for­skel­li­ge modul­grup­per, så man kan anskue byg­nin­gen på for­skel­li­ge niveau­er.

De ti kon­cep­ter
De ti kon­cep­ter dan­ner bag­grun­den for al kom­mu­ni­ka­tion, her­un­der beskri­vel­sen af visio­ner og kva­li­tets­krav samt mål­fast­sæt­tel­sen til byg­ge­ri­et. Kon­cep­ter­ne gør det muligt at kom­mu­ni­ke­re med alle uan­set bag­grund og på et præ­cist og ope­ra­tio­nelt grund­lag.

 

Her vælger man til og fra i forhold til en række geografiske omstændigheder – særligt: screening af infrastruktur, geografiske risici samt adgang til faciliteter og services.

Bygningens placering på grunden, bygningsvolumenets udformning, udnyttelsesgrad, solorientering og klimaskærmens kvalitet tilrettelægges.

Bygningens adgangsforhold, brandforhold, tekniske infrastruktur og konstruktion afgøres under Struktur.

Herunder lægges strategien for bygningens energi og emissioner, og konceptet forholder sig til bygningens energiforbrug i materialeproduktion, drift og nedbrydning.

Omfatter valget af materialer, herunder miljørisici og materialernes miljøvenlighed indvendigt.

Håndteringen af vand i bygninger har til formål at sikre rent drikkevand. Herunder behandles håndteringen af regnvand, brugsvand og spildevand.

En økonomisk bæredygtig bygning vil indeholde et valg af byggematerialer, som måske betyder en større investering i anskaffelse, men på grund af lavere vedligehold og længere levetider vil man opnå en bedre totaløkonomi.

En maksimal komfort er forudsætningen for, om bygningen vil kunne skabe trivsel hos dens brugere.

Ud over sikkerhed og sundhed på byggepladsen omhandler konceptet forudsætninger for den aktive opretholdelse af daglig trivsel. Her behandles rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed, affaldshåndtering og brugerens fornemmelse af tryghed.

Hvis bæredygtighed i byggeriet skal sikres i bygningens levetid, er en nøjagtig planlægning af processen nødvendig helt fra start.


BDB-Metoden og de gængse projektfaser

Som et led i sin åben­hed tager BDB-Metoden udgangs­punkt i de ord­nin­ger, der bru­ges i dag til at cer­ti­fi­ce­re fær­dig­byg­ge­de byg­nin­ger som bære­dyg­ti­ge — først og frem­mest DGNB, LEED og BREEAM.

Pro­ces­sen føl­ger bran­chens nor­ma­le fase­for­løb, med øget fokus og akti­vi­tet i faser­ne Pro­jekt­for­be­re­del­se, Idéop­læg, Byg­ge­pro­gram og Efter­vis­ning.

> Pro­jekt­for­be­re­del­se
> Idéop­læg
> Byg­ge­pro­gram
> Dis­po­si­tions­for­slag
> Pro­jekt­for­slag
> For­pro­jekt
> Hoved­pro­jekt
> Udbud
> Udfø­rel­se
> Afle­ve­ring og com­mis­sio­ning
> Efter­vis­ning
> Drift.

 

Om bæredygtighed i byggeriet

Iføl­ge Brundt­lan­drap­por­ten — Vores fæl­les frem­tid, fra 1987 — opfyl­der en bære­dyg­tig udvik­ling ”de nuvæ­ren­de behov uden at brin­ge frem­ti­di­ge gene­ra­tio­ners mulig­he­der for at opfyl­de deres behov i fare.” Bære­dyg­tig­hed er der­med noget langt mere omfat­ten­de end mil­jø og ener­gi. Et smalt fokus vi også ken­der fra byg­ge­ri­et, hvor man ofte ser snæ­vert på ener­gi­si­den af en byg­ning.

Man kan først vur­de­re en byg­nings bære­dyg­tig­hed, når det står klart, hvor­dan den bru­ges og omsæt­tes inden for alle de kredsløb, men­ne­sker lever i: øko­no­mi­ske, mil­jø­mæs­si­ge og soci­a­le kredsløb. Uden det hel­heds­syn på byg­nin­gen, hvor man for­står den gen­nem alle sine faser, fra opfø­rel­se til ned­tag­ning, får man ikke noget rea­li­stisk bil­le­de af byg­nin­gens sam­le­de belast­ning og totalø­ko­no­mi.

BDB-Metoden er udvik­let som et prak­tisk red­skab til at ska­be det over­blik – til at kun­ne desig­ne, gen­nem­fø­re og cer­ti­fi­ce­re et byg­ge­ri efter hele byg­nin­gens liv og vek­sel­virk­ning med bru­ger­ne og omgi­vel­ser­ne. BDB-Metoden giver med afsæt i et hel­heds­syn på byg­nin­gen helt kon­kre­te red­ska­ber til at nå dine bære­dyg­tig­hed­s­am­bi­tio­ner – uan­set hvor højt ambi­tions­ni­veau­et er i det kon­kre­te pro­jekt.

Bære­dyg­tig­heds­kon­cep­ter og cer­ti­fi­ce­ring
BDB-Metoden for­bin­der som nævnt oven­for en ræk­ke kon­cep­ter og ord­nin­ger, som bran­chen alle­re­de anven­der til at vur­de­re bære­dyg­tig­hed med. Kon­cep­ter og cer­ti­fi­ce­rings­ord­nin­ger som opgør de bære­dyg­ti­ge vær­di­er i et byg­ge­ri ud fra holi­sti­ske kri­te­ri­er. Og som kan bru­ges til at for­stå byg­ge­ri­et i sine for­skel­li­ge kredsløb.

Alle eksi­ste­ren­de ord­nin­ger og kon­cep­ter kan spil­le sam­men med BDB-Metoden. Den bli­ver der­med det sam­len­de red­skab til at for­stå byg­nin­gens øko­no­mi­ske, øko­lo­gi­ske og soci­a­le kredsløb til bunds. Og der­med et ene­stå­en­de red­skab til at desig­ne, lede og doku­men­te­re bære­dyg­ti­ge pro­jek­ter med.

De vig­tigste ord­nin­ger og kon­cep­ter, BDB-Metoden er tænkt til at hånd­te­re, er:

 
Cer­ti­fi­ce­rings­ord­nin­gen blev intro­du­ce­ret i 1990, i første omgang til det bri­ti­ske mar­ked for at høj­ne bevidst­he­den om bære­dyg­tig­hed i byg­ge­ri­et. BREEAM er i dag en inter­na­tio­nal ord­ning i for­skel­li­ge vari­an­ter til for­skel­li­ge bolig­ty­per. Den fin­des også i vari­an­ter­ne BREEAM Euro­pe og BREEAM Gulf.

Ord­nin­gen bru­ges til at vur­de­re bære­dyg­ti­ge til­tag inden for byg­ge­ri­et og der­med gøre det muligt at sam­men­lig­ne byg­ge­ri­ers grad af bære­dyg­tig­hed. Det sker via ti kate­go­ri­er, der kan vari­e­re, og som har en sam­let poin­tram­me på 100 – plus ekstra point for kate­go­ri­en innova­tion. En cer­ti­fi­ce­ring kræ­ver mindst 30 point.

Efter BREEAM vur­de­res pro­jek­tet i to faser – design­fa­sen og efter opfø­rel­sen – af en uvil­dig asses­sor.

BREEAM ejes af fon­den The Buil­ding Resear­ch Establis­h­ment.

Cer­ti­fi­ce­rings­ord­nin­gen er ame­ri­kansk og udvik­let gen­nem 1990’erne. Ord­nin­gen bru­ges til at frem­me mil­jø­ven­ligt og ener­gi­ef­fek­tivt byg­ge­ri i en ame­ri­kansk sam­men­hæng. Den ejes af U.S. Gre­en Buil­ding Coun­cil (US-GBC), og cer­ti­fi­ce­rin­gen vare­ta­ges af Gre­en Buil­ding Cer­ti­fi­ca­tion Insti­tu­te under US-GBC.

LEED til­de­ler point inden for syv hoved­ka­te­go­ri­er: Sustai­nab­le Sites, Water Effi­ci­en­cy, Ener­gy & Atmosp­he­re, Mate­ri­als & Resour­ces, Indo­or Environ­men­tal Qua­li­ty, Innova­tion & Design og Regio­nal Pri­o­ri­ty. Man kan i alt opnå 110 point. En cer­ti­fi­ce­ring kræ­ver 40 point.

Som med BREEAM er der udvik­let LEED-certificeringsordninger til fle­re byg­nings­ty­per – f.eks. nybyg­ge­ri, eksi­ste­ren­de byg­nin­ger, råhus, erhvervs­le­je­mål, hospi­ta­ler, sko­ler, boli­ger og byde­le. Alt efter ver­sio­ner­ne af ord­nin­gen opde­les pro­ces­sen lidt for­skel­ligt.

Cer­ti­fi­ce­rings­ord­nin­gen er udvik­let i Tys­kland, hvor den kom på mar­ke­det i 2007. Ord­nin­gen er sene­re ble­vet til­pas­set dan­ske for­hold. Ord­nin­gen ejes af Deut­sche Gesells­chaft für Nachhal­ti­ges Bau­en, som har med­lem­mer fra en bred vif­te af byg­ge­ri­ets inter­es­sen­ter. Den første dan­ske DGNB-version blev intro­du­ce­ret i 2012, og den udvik­les løben­de af Gre­en Buil­ding Coun­cil Den­mark, som står for admi­ni­stra­tio­nen.

DGNB er en meto­de til at vur­de­re og vær­di­sæt­te et byg­ge­ris bære­dyg­tig­hed ud fra et holi­stisk syn på bære­dyg­tig­hed: Der er næsten lige stor vægt på den mil­jø­mæs­si­ge, soci­a­le og øko­no­mi­ske vær­di. For­må­let er at sik­re fæl­les, enty­di­ge og mål­ba­re stan­dar­der, der gør det muligt at sam­men­lig­ne og der­ved cer­ti­fi­ce­re byg­ge­ri­er ud fra deres bære­dyg­tig­hed.

DGNB-analysen fore­går via 48 vur­de­rings­kri­te­ri­er under 6 for­skel­li­ge hoved­kva­li­te­ter, de første fem med hver sin vægt:

Mil­jø­mæs­sig kva­li­tet 22,5 %
Øko­no­misk kva­li­tet 22,5 %
Soci­o­kul­tu­rel og funk­tio­nel kva­li­tet 22,5 %
Tek­nisk kva­li­tet 22,5 %
Pro­ceskva­li­tet 10,0 %

Den sjet­te kva­li­tet, kon­tek­sten, har ikke nogen vægt i den sam­le­de vur­de­ring, men er nød­ven­dig for at opnå en cer­ti­fi­ce­ring. Ana­ly­sen udfø­res af en spe­ci­a­lud­dan­net DGNB-konsulent, og den ind­le­ve­re­de doku­men­ta­tion eva­lu­e­res efter­føl­gen­de af to uaf­hæn­gi­ge kon­su­len­ter.

De for­skel­li­ge ver­sio­ner af DGNB foku­se­rer på for­skel­li­ge typer byg­ge­ri: kontor- og erhverv­se­jen­dom­me, etageejendomme/rækkehuse, skoler/institutioner, hospi­ta­ler, eksi­ste­ren­de byg­ge­ri samt byde­le.

Ud fra eva­lu­e­rin­gen kan byg­ge­ri­et opnå et af tre cer­ti­fi­ka­ter:
Plat­in: Sam­let point over 80 %. Mini­mum point i hver kva­li­tet 65 %
Guld: Sam­let point over 65 %. Mini­mum point i hver kva­li­tet 50 %
Sølv: Sam­let point over 50 %. Mini­mum point i hver kva­li­tet 35 %.

Visio­nen med byg­ge­kon­cep­tet Acti­ve Hou­se er at kun­ne ska­be huse, der både sik­rer bære­dyg­tig brug af jor­dens res­sour­cer og til­go­de­ser den dag­li­ge bru­gers kom­fort. Acti­ve Hou­se har siden 2010 været admi­ni­stre­ret af Acti­ve Hou­se Alli­an­ce, der består af en bred vif­te af inter­na­tio­na­le pro­du­cen­ter, forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner og råd­gi­ve­re inden for byg­ge­in­du­stri­en. For­e­nin­gen Aktiv­Hus Dan­mark blev stif­tet i 2015.

Kon­cep­tet er byg­get op omkring de tre hoved­prin­cip­per:
Kom­fort: at ska­be et sun­de­re og mere kom­forta­belt liv
Ener­gi: at bidra­ge posi­tivt til byg­nin­gens ener­giba­lan­ce
Mil­jø: at påvir­ke mil­jø­et posi­tivt.

Acti­ve House-konceptet består af 9 vur­de­rings­kri­te­ri­er:
Day­light
Ther­mal environ­ment
Indo­or air qua­li­ty.
Ener­gy
Ener­gy demand
Ener­gy sup­ply
Pri­mary ener­gy per­for­man­ce.
Environ­ment
Environ­men­tal load
Fres­hwa­ter consump­tion
Sustai­nab­le con­struction.

De 9 kri­te­ri­er er lige­ligt for­delt inden for de tre hoved­prin­cip­per kom­fort, ener­gi og mil­jø.
Inden for hvert af de 9 kri­te­ri­er er der stil­let kla­re kvan­ti­ta­ti­ve mål for, hvor­dan byg­nin­gen skal per­for­me. Dis­se mål er stil­let op på en ska­la fra 1 til 4. Hvor 1 giver den bedste per­for­man­ce, og 4 udgør mini­mum­s­kra­vet. Til at kort­læg­ge, hvor­dan byg­nin­gen per­for­mer som hel­hed, kan man bru­ge Acti­ve House-radaren. Det er op til den enkel­te byg­her­re at doku­men­te­re, at byg­nin­gen føl­ger Acti­ve House-konceptet.